Velkommen,

Kunde navn:

Kunde nr.:


Ny salgschef vil tættere på kunderne

Læs mere om Anders Kristensen

Ny salgschef vil tættere på kunderne

47-årige Anders Kristensen er ny mand i stillingen som Hydra-Grenes salgschef. Han tilfører Hydra-Grene stor erfaring, stærkt kundefokus og indgående kendskab til branchen.

undefined

Anders Kristensen har oprindelig en baggrund som automekaniker og maskintekniker, og han kommer til Hydra-Grene med hele 17 års brancheerfaring. Først i form af ni år i udviklingsafdelingen hos maskinfabrikken Epoke i Vejen og derefter gennem otte år hos hydraulikvirksomheden Hydropower i Esbjerg. Hos Hydropower besad Anders Kristensen flere stillinger - først som key account manager for virksomhedens offshore- og marinekunder og siden som afdelingsleder.

Et skarpere kundekendskab
I sin nye stilling har Anders Kristensen først og fremmest fokus på at forbedre kategoriseringen af Hydra-Grenes kunder, så salgsindsatsen kan blive mere målrettet, kunderne kan få bedre service, og både Hydra-Grenes og kundernes tid dermed kan bruges mere effektivt. Derudover er der, siden Anders Kristensens tiltræden, blevet tilknyttet to nye eksterne sælgere, så hele afdelingen for industri med intern salg, kundeservice, ekstern salg og teknisk afdeling nu tæller 35 personer – foruden chefen selv.

- Det betyder, at vi i højere grad kan udnytte Hydra-Grenes styrkepositioner som et bredt varesortiment, et stort lager, moderne logistik samt en god teknikerstab og organisation, der kan løfte og løse både små og store opgaver. Og jeg ser store muligheder i at knytte disse styrker tættere sammen med salgsindsatsen, siger Anders Kristensen.

Fokus på synlighed og direkte kontakt
Ud over ansættelsen af nye sælgere, udnyttelsen af varesortimentet og lager samt en stærkere kundekategorisering betyder ansættelsen af Anders Kristensen også, at Hydra-Grenes kunder vil opleve en salgschef, der i højere grad vil være synlig for kunderne:

- Jeg vil gerne med ud til kunderne, store som små. Min baggrund og mine 17 års erfaring gør, at jeg sagtens kan snakke med om flere ting end salg og derfor bedre forstå kundernes ønsker og krav, siger Anders Kristensen, der tiltrådte stillingen som salgschef i Hydra-Grene den 1. april 2016.

Har du endnu ikke hilst på Anders Kristensen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte ham på mail ankr@hydra.dk eller på telefon 41 37 14 36.

Luk