Velkommen,

Kunde navn:

Kunde nr.:


JTEKT HPI powerpack komponenter

Gennemtestet kvalitet

Verdens bedste komponenter til hydrauliske powerpacks

Når Hydra-Grenes værksted samler små powerpacks, er franske JTEKT HPI næsten altid en del af ligningen. HPI er verdenskendt for sine hydrauliske komponenter i imponerende kvalitet, og Hydra-Grene, der er officiel dansk forhandler, har opbygget et tæt samarbejde med den populære producent.

undefined

I 50 år har den franske producent specialiseret sig i udvikling af hydrauliske ventiler, motorer og pumper og er i dag anerkendt i hele verden for sin ypperlige kvalitet. Hydra-Grene er JTEKT HPI’s eneste officielle, danske leverandør og benytter særligt de robuste komponenter, når værkstedet sammensætter minipumpestationer – de såkaldte hydrauliske powerpacks.

Vi har valgt at benytte HPI’s sortiment, fordi det simpelthen er blandt markedets bedste. HPI er i den grad på forkant med udviklingen og garanterer en virkelig god kvalitet og en høj virkningsgrad. HPI er blandt andet kendt for at levere komponenter til servostyringer til automobilindustrien og er dermed vant til at efterleve særdeles høje kvalitetskrav”, forklarer Kai Kjær, der er tekniker i Hydra-Grene.

Stærke relationer giver god viden
Samarbejdet mellem HPI og Hydra-Grene er ikke nyt. I 2008 blev Hydra-Grene lagerførende af HPI’s sortiment, men forhandlede allerede inden da de velsete komponenter. Det betyder, at Hydra-Grenes teknikere ikke bare har opbygget et stort kendskab til HPI’s anvendelsesmuligheder, men også har etableret et årelangt og tæt samarbejde med producenten. Hydra-Grene sender medarbejdere på kursus hos HPI, ligesom HPI forpligter sig til altid at holde Hydra-Grenes medarbejdere opdaterede med produktinformationer og -nyheder.

Gennemtestet kvalitet i komponenter og slutprodukt
Alle HPI’s komponenter er individuelt gennemtestet for at sikre, at de kan klare sig i faktiske driftmiljøer – for eksempel for levetid, vibrationer, tryk samt kulde og varme. Det sker på HPI’s eget testcenter.

Når man køber en HPI-komponent, kan man være sikker på, at den lever op til de strengeste krav. Det er væsentligt for os og vores kunder, da rigtig mange af vores pumpestationer bliver udsat for intens drift. Og det er ikke kun HPI, der gennemtester sine produkter. Hver eneste færdige pumpestation, der forlader vores værksted, bliver også testet grundigt her hos os”, uddyber Kai Kjær.

Fakta om JTEKT HPI:

  • Etableret i 1966 og er i dag anerkendt som en af verdens stærkeste producenter af hydrauliske komponenter til pumper.
  • Beskæftiger mere end 600 medarbejdere på sine to franske fabrikker.
  • En del af den japanske JTEKT Corporation.

 

Luk