Velkommen,

Kunde navn:

Kunde nr.:


Er din elmotor grøn nok til EU's energikrav?

Nye EU energikrav til elmotorer

Er din elmotor grøn nok til EU's energikrav?

EU er i færd med at indføre energikrav til elmotorer for at udfase de mindst effektive motorer fra markedet. Ifølge to eksperter på området betyder det blandt andet, at miljøvenligt produktdesign er vigtigere end nogensinde.

undefined


Siden januar 2015 har EU's nye ecodesign-krav til elmotorers energieffektivitet betydet, at elmotorer fra 0,75kW - 5,5kW som minimum skal opfylde den såkaldte IE2-standard, og at motorer fra 7,5kW - 375kW skal nå den strengeste IE3-standard. Kravene er anden fase af i alt tre, der skal udfase de mindst energieffektive motorer fra markedet. Fra 2017 omfatter IE3-kravet også småmotorer ned til 0,75 kW. Dog kan IE2-motorer stadig anvendes, hvis de forsynes fra en frekvensomformer.

”Kravene gælder for hovedparten af de elmotorer, som bruges i industriprodukter. Det kan være ventilationsanlæg, pumpestationer, transportbånd eller udsugninger. Nogle motortyper er dog undtaget, blandt andet motorer, som er fuldt integreret i et produkt eller er bygget til at arbejde helt neddykket i en væske”, fortæller Product and Application Specialist hos Hoyer Motors Erik Munch Kristiansen.
  
Energikrav under udvikling 
Sideløbende med implementeringen af de nye krav er EU i øjeblikket ved at undersøge, om de europæiske regler skal tilpasses, så de harmonerer med den seneste internationale standard IEC-60034-30:2014, der omfatter motorer fra 0,12 kW – 1.000 kW.

De drøftelser har Dansk Standard givet input til, og ifølge seniorkonsulent René Nielsen bør producenterne indstille sig på, at energieffektivitet bliver et væsentligt parameter fremover. Han forklarer:

IEC-standarden indeholder en åben skala, som man i princippet hele tiden kan udvide i takt med den teknologiske udvikling. Dette driver producenterne til at designe mere og mere energirigtige produkter”.

Producenter skal holde sig orienteret
Det er producenterne og importørernes eget ansvar at sikre, at deres elmotorer overholder reglerne. Lever en motor ikke op til kravene, må den ikke markedsføres i EU. Så hvis du producerer eller importerer produkter, som indeholder elmotorer, bør du løbende holde dig orienteret om udviklingen på lovområdet.

Producenterne kan eksempelvis holde øje med www.motorsystems.org og abonnere på de orienteringer, som Energistyrelsen løbende udsender samt deltage i det danske standardiseringsudvalg for roterende maskiner”, siger René Nielsen.

Hydra-Grene står naturligvis også altid til rådighed, hvis der er spørgsmål til vores produkter.

FAKTA: Ecodesign-kravene

  • Ecodesign-kravene omfatter alle elmotorer fra 0,75kW - 375kW.
  • Ecodesign-kravene bliver indført i tre faser: Den første i 2009, den anden i 2015 og den sidste i 2017.
  • I 2017 skal alle motorer fra 0,75kW - 375kW drives af IE3-motorer (eller IE2-motorer med frekvensomformer).
  • IE-standarden rangerer motorer efter energieffektivitet. IE1 dækker over de mindst effektive modeller, IE2 rummer mellemniveauet, og IE3 samler de mest effektive.
  • Læs mere om ecodesign-kravene på Energistyrelsens hjemmeside.
Luk