Velkommen,

Kunde navn:

Kunde nr.:


Kære læser

Feriesæsonen står for døren, og hos Hydra-Grene ser vi tilbage på et forår, der særligt har stået i websitets og webshoppens tegn. Vores fokus på webshoppen bringer vi med ind i nyhedsbrevet, hvor du kan læse om, hvad du får ud af at oprette favoritlister, ligesom vi giver dig svar på de fem spørgsmål, vores websupporter oftest møder.   

I nyhedsbrevet kan du også læse om producenten Casappa og deres højkvalitets hydraulikpumper og -motorer. Og du kan møde GMR maskiner, der har stor succes med at benytte specialdesignede Casappa-motorer i sine populære klippere.

Derudover præsenterer vi Hans Thomsen, der er nytiltrådt i stillingen som salgschef for off-shore.

 

Rigtig god læselyst og rigtig god sommer!

- Henrik Sillesen, markedsdirektør

I UPDATE nr. 12 har vi valgt at fortælle jer om:

 

Stabile, stærke og støjsvage komponenter.
Siden 2002 har størstedelen af Casappas hydraulikpumper og -motorer været at finde på hylderne hos Hydra-Grene. Hydraulikproducenten har et omfattende lagersortiment og tilbyder desuden specialdesignede produkter til OEM-kunder. 

Specialbyggede motorer fører kniven.
Når GMR’s store maskiner på op til tre meter i bredden klipper græs ved vej, park og anlæg, er specialbyggede motorer fra Casappa med til at drive værket. GMR har i samarbejde med Hydra-Grene valgt Casappa, fordi motorerne er stabile, stærke og støjer meget lidt.

Favoritlister: Hurtig bestilling af genganger-varer.
Bestiller du ofte de samme varer i Hydra-Grenes webshop, kan en favoritliste lette arbejdet for dig. Virksomheden Fassi Kraner har oprettet favoritlister, der gør bestillingerne hurtigere, ligesom de minimerer risikoen for fejlbestilling.

Typiske spørgsmål til webshoppen.
Ofte er det de samme spørgsmål, Hydra-Grenes websupporter Søren Jakobsen møder, når han besøger kunder for at hjælpe dem med at få mere ud af webshoppen. Han giver dig her fem af de mest gængse webshop-spørgsmål – og svarene derpå.

Ny salgschef for offshore.
14. april satte Hans Thomsen sig på salgschef-posten i Hydra-Grenes nyoprettede, dedikerede offshore-afdeling. Han har mange års erfaring med salg til offshore, men oprindeligt er han uddannet maskinmester og automekaniker.

Få overblik over nye produkter i webshoppen.
Hos Hydra-Grene udvider vi løbende sortimentet, og fremover bliver det endnu nemmere at holde sig ajour med produktudvalget. En oversigt over webshoppens nye produkter er nu et fast element i nyhedsbrevet.

Luk